
Vision
Vision
Hvorfor jeg har skabt Webpagecontrol
Jeg har skabt Webpagecontrol, fordi jeg alt for ofte har set virksomheder blive snydt i samarbejdet med webbureauer. Ikke nødvendigvis fordi ejerne er naive – men fordi de bliver mødt af teknisk sprog, lange kontrakter og løfter, som er svære at gennemskue.
Jeg har mødt kunder, der har betalt for SEO marketing i årevis uden nogensinde at få en reel SEO analyse eller en konkret hjemmeside kontrol. Når de spørger ind til arbejdet, får de forklaringer, de ikke kan vurdere, og når resultaterne udebliver, mangler de dokumentation. Uden beviser bliver det næsten umuligt at komme ud af aftalerne eller kræve forbedringer.
Det er det, jeg gerne vil ændre.
Webpagecontrol er ikke et webbureau, og jeg sælger ikke SEO. Jeg laver uvildig hjemmeside kontrol og SEO analyse, så kunder kan se, hvad der er lavet, hvad der ikke er lavet, og hvad der burde være lavet. Ikke for at skabe konflikt – men for at skabe klarhed.
Mit mål er, at virksomheder ikke længere skal føle sig fanget i aftaler, de ikke forstår, eller betale for ydelser, de ikke kan gennemskue. Med den rette dokumentation kan man tage dialogen på et oplyst grundlag, stille krav – eller vælge at gå videre.
Webpagecontrol er skabt for at give virksomheder indsigt og ro i maven. Ikke mere end det. Ikke mindre.
